Plan for juleaften

Nå, nu er det blevet vores tur til at få omgangssyge ind i huset...det og så al den sne, altså...argh jeg synes, det hele er en lille smule besværligt i disse dage, men prøver lige at holde modet oppe :) Jeg skulle have været ude at juleshoppe i lørdags, men det måtte udsættes...måske på onsdag?...

Nå men klynk og klagen hjælper ikke, jeg hanker lige op i hoserne, og så kommer her planen for juleaften...

Juleaften
Sørg som tidligere nævnt for, at alt er klappet og klart i god tid, sørg for at der ikke skal gøres rent på selve dagen, måske allerhøjest på badeværelset. Så bliver dagen stille, rolig og hyggelig, og I kan lave det hele i ro og mag, mens I lytter til julemusik i radioen og hygger lidt med børnene.

Photo credit: sullivan from morguefile.com

Formiddag
  • Lave Ris à l'amande (opskrift på den perfekte Ris à l'amande følger en anden dag)
  • Gøre flæskestegen klar

Eftermiddag/aften
  • Evt. rengøring af badeværelse
  • Gør al maden, som du har forberedt, klar
Nedenstående er ud fra planlagt julemiddag kl. 18.00:

15.45: Flæskestegen steges (når ovnen er tom og stegen hviler, varmes anden + æbler/svesker i 25 minutter ved 200 grader)
17.00: Kartoflerne brunes ved svag varme
17.15: Saucen varmes op og smages til en sidste gang, rødkål varmes, kartoflerne koges (disse tre opgaver er gode at sætte din "assistent" til, da de ikke kræver det helt store).

Kirsebærsaucen varmes op, lige inden desserten skal spises.

Hvordan I ellers holder selve juleaften vil jeg lade være helt op til hver enkelt, I har sikkert alle jeres egne dejlige traditioner, som I er glade for :) Fortæl evt. gerne om, hvordan I holder juleaften - i kommentarerne eller på Facebook.

Ved du godt, at du kan tilgå alle opskrifter fra Styr på det samlet her?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Laks i fad med kokosmælk....nåh ja, og så lige tirsdagens opgave, uge 25 :)

Torsdag i køkkenet + Pasta med kyllingelever i flødesauce

Torsdag - verdens bedste banankage