Rigtig glædelig jul

Så blev det alligevel jul, vi nåede det hele, og freden sænkede sig til sidst :)
Jeg håber, I havde en rigtig dejlig juleaften, det havde vi i hvert fald her!

På bloggen nåede jeg slet slet ikke så meget i december, som jeg havde håbet, men det er jo det sædvanlige i en travl tid, når man er fuldtidsarbejdende one woman blogger :)

Til næste år har jeg lagt store planer. Jeg går i gang med en uddannelse til certificeret Life- og Businesscoach hos Sofia Manning, og desuden har jeg besluttet, at jeg skal være hjemmegående husmor i en periode - nemlig samtidig med at jeg tager uddannelsen og således sørger for at få ro omkring mig og i hovedet, så jeg forhåbentlig kan få det maksimale ud af forløbet. Om jeg så søger tilbage til min branche til efteråret (her kan jeg også bruge en uddannelse som coach), eller hvad der kommer til at ske - det står stadig åbent.

Da jeg jo er bidt af en gal blog, vil du kunne læse om mit eksperiment her. Ud over at give slip på et interessant job, betyder det jo også en periode, hvor jeg har en indkomst på 0 (NUL) kroner...så en del af mit eksperiment består også i at finde ud af, om man kan leve af mindre freelance-indkomster og andet.

Men jeg glæder mig i den grad til at få mere tid til min mand, min datter og vores hjem.

Mht. Styr på det, så forestiller jeg mig, at bloggen kommer til at ligge en smule mere stille end ellers i de første af årets måneder i 2011, da jeg her skal afslutte mit projekt på arbejdet, begynde på uddannelsen og meget andet samtidig. Men der KOMMER opdateringer ind imellem, bare ikke så tit :) Når jeg så lige har fået fodfæste og en ny rytme som hjemmegående m.m. i løbet af marts, vil jeg være klar til at blogge her igen.

Jeg vil derfor ønske jer alle en fortsat rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.
Photo Credit: http://freesmartart.blogspot.com/

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Laks i fad med kokosmælk....nåh ja, og så lige tirsdagens opgave, uge 25 :)

Torsdag i køkkenet + Pasta med kyllingelever i flødesauce

Torsdag - verdens bedste banankage