Rengøring

Den ugentlige rengøringsplan + forslag til mindstemål for hvert rum

Mandag - soveværelset:

Soveværelse
  • Skifte sengetøj hver anden uge (eller hver uge, hvis du synes)
  • Tørre støv af alle flader
  • Støvsuge
Soveværelset bør holdes ryddeligt, der skal f.eks. ikke ligge tøj og flyde alle vegne

Tirsdag - kontor

Kontor

  • Støvsuge (vores kontor roder for meget til, at mere er realistisk - så det får i stedet den store tur med lidt længere mellemrum)

Onsdag - bryggers og entré:

Entré

  • Entréen må aldrig rode - ryd op i sko, vanter m.m., der ligger og flyder om vinteren
  • Tør evt. flader af
  • Støvsug
  • Om vinteren kan det være nødvendigt med en hurtig gulvklud efter sjap og sand.
Bryggers
  • Tør bordet af
  • Gør vasken ren med skurepulver
  • Støvsug

Torsdag - køkken:
  • Sorter frugtskålen og kasser gammel frugt
  • Grov-oprydning i køleskabet, smid gamle varer ud
  • Rengør vandrette flader
  • Køkkenbordet skrubbes med skurecreme
  • Vasken skrubbes med skurecreme, og vandhanen blankes af
  • Støvsuge
  • Vaske gulv, hvis du kan nå det

Fredag - stue:
  • Tjek dine potteplanter - synlige, brune blade fjernes
  • Tør vandrette flader af med en våd klud
  • Støvsug - inkl. møblerne om nødv. (især hvis du har husdyr)
  • Puds evt. glasborde

Lørdag - børneværelse, badeværelse, trappe, gangarealer:

Børneværelse

  • Rydde op i legetøjet (hurtig grovsortering)
  • Tørre støv af tilgængelige, vandrette flader
  • Støvsuge
Badeværelse

  • Tørre WC'et overfladisk af med en klud
  • Rengøre WC-kummen
  • Pudse spejlet efter behov (brug en microfiberklud, det er meget hurtigere og nemmere end papir)
  • Tørre bordet ved vasken hurtigt af med en våd klud
  • Overfladisk skrub af vasken med skuresvamp
  • Blanke vandhanerne af
Trappe:

  • Mindstemålet for trappen er at feje eller støvsuge, men hvis det er nødvendigt, bør den også vaskes.
Gangarealer:

  • En meget ubestemt størrelse, som det ikke er så nemt at give retningslinier for, her må du fastlægge dine egne. I vores mellemgang har vi en masse bøger, men det bliver altså ikke (no way!) støvet af hver uge, så mindstemål hos os er egentlig bare støvsugning.

Søndag kan bruges til strygning, tøjreparationer, haven osv - der er ingen rengøringsopgaver inden døre :)

Populære indlæg fra denne blog

Laks i fad med kokosmælk....nåh ja, og så lige tirsdagens opgave, uge 25 :)

Torsdag i køkkenet + Pasta med kyllingelever i flødesauce

Torsdag - verdens bedste banankage